Som I kan se, har jeg fået ny hjemmeside.

 

Den største nyhed er vel nok at jeg har skiftet race. Efter lidt søgen rundt omkring faldt valget på en Irsk Setter. Hvorfor nu det vil mange spørge. Efter 40 år med Korthåret Hønsehund var det som om jeg trængte til noget andet. Noget mere sportspræget. Jeg har ikke noget at bruge en hund til, der både kan klare schweiss og ræveslæbs arbejde og meget andet som de kontinentale kan, idet jeg ikke går ret meget på jagt. Jeg elsker at gå med mine hunde på marken og se et rigtig stort og flot søg. Mit valg faldt på en ung tæve på 7 mdr. som jeg købte af Frank Krøyer. Settermosens Casablanca er hendes navn, en jagthund af et meget stort format. Fantastisk smuk og elegant hund både når hun står stille eller forcere terrænet i meget høj fart. Selv om hun er ung er vi startet på markprøver og det har gået meget fint til nu.

 

Hendes resultater og billeder kan ses under faneblad "Settermosens Casablanca"

 

Ved klik på nedestående billede er der et galleri fra Dansk Irsksetterklubs 100 års jubilæum med markprøver

og udstilling på gl. Toftegaard ved Aabybro d. 24 sep. 2016

 

Foto : Vagn Ole Møller Andersen www.fotovom.com

 

Copyright @ All Rights Reserved